Tak 2015

En stor tak til de optrædende kunstnere og til et meget lyttende publikum!

Melodica Aarhus 2015 er forbi, og bestyrelsen bag festivalen er meget, meget glade for at have været værter til så mange vellykkede musikalske øjeblikke. Det blev to intense musikalske dage, der bød på mange forskellige musikalske stilarter og viste den mangfoldighed, der findes inden for genren – både når det gælder det musikalske udtryk, men så sandelig også når det gælder det lyriske univers. Vi er stolte af, at det endnu engang er lykkedes at trække sangskrivere fra mange forskellige lande til Aarhus. Bl.a. havde vi besøg af Trinidad Doherty fra Chile, Rachel Glassberg fra USA, R T Woods fra Holland og Ison Turistas fra Tyskland.

Desværre blev Melodica Aarhus 2015 blev ramt af et par sygdomsafbud, men takket være et stærkt netværk var vi med kort varsel i stand til at finde meget dygtige erstatninger.

Melodica Aarhus må have Danmarks bedste publikum, så en stor, stor tak til jer for at møde så talstærkt op på Gyngen, lytte så intenst og gøre stemningen magisk og elektrisk. Vi glæder os til at offentliggøre datoerne for Melodica Aarhus 2016, men indtil da; hold øje med vore Melodica Nights, som vi afholder løbende året rundt. Endnu engang tak og på gensyn. :-)