Tag-arkiv: Plakat

Velkommen til den sjette sangskriverfestival

Melodica plakat 2015
Plakaten for Melodica Aarhus 2015, tegnet af den hollandske kunstner, Maarten de Mink, som spillede på den første Melodica-festival i Aarhus i 2010.

 

Af Jakob Alsbjerg

R. T. Woods
R. T. Woods. Foto: Bjørn Giesenbauer.

Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til den sjette udgave af Melodica Aarhus – International Songwriter Festival. Festivalen finder sted den 16.-17. oktober 2015 på Gyngen i Aarhus.

Igen i år har vi samlet dygtige sangskrivere fra både ind- og udland, der på hver deres måde repræsenter den lyriske og musiske mangfoldighed, der findes inden for sangskrivergenren.

Seegert, Bæk og Nygaard
Seegert, Bæk og Nygaard. Foto: Franseska Anette Mortensen.

Vi glæder os meget til at præsentere sangskriverne for Aarhus, ligesom de glæder sig til at optræde for jer. Glæd jer til at blive overrasket!

River Crombie
River Crombie. Foto: Bjørn Giesenbauer.

Vejledende entré: 50 kr. pr. aften. Der vil være mulighed for at betale med MobilePay.

Begge aftener begynder musikken kl. 20.

Følg med på vores Facebook-side, hvor vi præsenterer de forskellige kunstnere for jer, og hvor tidsplanen  også vil blive slået op.

Tilmeld dig eventen her.

Son Turistas
¡Son Turistas! Foto: Peggy März.

Årets festivalplakat: “Hvor drømme bliver til virkelighed”

Melodica Aarhus’ officielle festivalplakat anno 2014. Klik for at se et større billede.

For få dage siden kunne vi introducere Sidsel Bech Kiilerich som dette års plakatkunstner. I dag er vi stolte af at præsentere festivalplakaten anno 2014.   

Af Britt Louise Hansen

“Flying on clouds of dreams,” står der nederst på Sidsels illustration, som er hovedmotivet i den officielle festivalplakat for Melodica Aarhus 2014.

Om hvordan plakaten blev til, fortæller Sidsel:

Årets plakatkunstner, Sidsel Bech Kiilerich.

“Pigen med øjet. Hun kom til mig i en drøm. Hun stod der og kiggede. Skummel og fascinerende. Hun sagde ingenting. Hun kiggede bare. Helt ind i mig. Og nu er hun her, flyvende på en sky af drømme. Drømmen om at nå højere lag. Der hvor det usigelige siges. Hvor drømme bliver til virkelighed.”

Plakaten vil snart pryde Aarhus’ bybillede samt være at finde på Melodica Aarhus’ merchandise.

Ole Holmgaard har stået for grafisk layout af plakaten.

Læs mere om plakatkunstneren Sidsel Bech Kiilerich her.

Sløret løftes for årets plakatkunstner

Trådene til Melodica Aarhus 2014 begynder langsomt at samle sig i takt med, at vi kommer tættere og tættere på d. 25. september, hvor den femte sangskriverfestival Melodica Aarhus løber af stablen. Idag løftes sløret for dette års plakatkunstner. 

Af Britt Louise Hansen

Dette års plakatkunstner, aarhusianske Sidsel Bech Kiilerich. 

Melodica Aarhus er stolt af at kunne præsentere dette års plakatkunstner; aarhusianske Sidsel Bech Kiilerich, der netop nu er i gang med at lægge sidste hånd på det, der bliver den officielle festivalplakat. 

Sidsel arbejder hovedsageligt med illustration og grafisk arbejde og har løst opgaver for bl.a. Musikskolen LAURA, børnemusik-kompagniet Skrallebang, undergrundsrapperen Kasper Spez, det danske band This Machine, duoen Deer Bear – som iøvrigt optrådte på sidste års Melodica Aarhus – og mange andre.

Nogle eksempler på Sidsel Bech Kiilerichs “streg”. Selve festivalplakaten afsløres dog først i løbet af den kommende uge. 

Udover sit grafiske virke arbejder Sidsel med flere forskellige musikalske – og billedkunstneriske projekter og workshops, og hun er den ene halvdel af ÆSKEN – et projekt, der arbejder med illustration og musik som kulturelt mødested for børn og barnlige sjæle. 

Sidsel underviser desuden på Musikskolen LAURA og Den Kreative Skole Aarhus

Selve plakaten for dette års festival afsløres først i løbet af den kommende uge. Følg med her på sitet samt på vores Facebookside

Læs mere om Sidsel Bech Kiilerich på hendes hjemmeside eller Facebookside.